Kølvrå Tømrer- og Snedkerforretning ApS beskæftiger i dag ca. 15 svende og lærlinge. Vores medarbejdere har erfaring i opgaver indenfor utroligt mange områder.
Hos private kunder udfører vi lige fra udskiftning af dørlåse til opførelse af nyt hus. Vi har erhvervskunder indenfor produktion, landbrug, detailhandel osv. Ved boligforeninger udfører vi såvel hovedentrepriser, som den daglige vedligeholdelse med udskiftning af termoruder mv. Hos det kommunale foretager vi også vidt forskellige mindre arbejder, men også større opgaver som renovering af daginstitutioner, plejehjem o. lign.

|
Vi udfører alle typer af opgaver indenfor tømrer- og snedkerfaget. Dette gælder såvel småreparationer som større byggearbejder og det gælder såvel indvendigt som udvendigt arbejde.
Vi sætter en ære i at udføre et godt håndværk. Har du opgaven, så har vi den erfaring der skal til for at fuldføre projektet. Vores styrke er, at vi igennem årtier har udført vidt forskellige arbejder for såvel private som offentlige bygherrer. Det vil føre for vidt at nævne de opgaver vi påtager os, men de senest udførte større opgaver har vi forsøgt nævnt i uddrag under menupunktet "Referencer".
Vi har en "størrelse", der betyder at vi kan påtage os store opgaver. Dette betyder at vi ofte udfører tømrerentrepriser på de større byggeprojekter for totalentreprenører. |
|


|
| Vil du slippe for den koordinering, der foregår mellem de enkelte faggrupper, kan vi klare dette for dig. Vi ufører derfor projekter i hovedentreprise. Til disse opgaver har vi gennem de senere år skabt et godt samarbejde med faste kollegaer fra andre faggrupper. Vi kan endvidere formidle kontakt til arkitekt, som kan udfærdige myndighedstegninger til jeres projekt, såfremt dette kræves. |
|
|